Udvidelse af lakvareafdelingen
1964 Sept.; Sprængstoffabrikken køber jord
Ved Jyderup Sognerådsmøde i aftes blev bl.a. behandlet en udstykningssag mellem gdr. Johannes Christensen, Søbæksgården, Jyderup, og De Danske Sprængstoffabrikker, Jyderup. Fra Søbæksgården sælges 4150 m2 til sprængstoffabrikken. Købet blev anbefalet af Sognerådet1
1964 Dec.;
De Danske Sprængstoffabrikker, Jyderup, har stadig pladsmangel, trods flere udvidelser indenfor de sidste halve snes år. Den stærkt øgede produktion gælder dog hovedsagelig ikke sprængstof, men bioproduktet lak, og det er lakvareafdelingen der nu mangler plads til både fremstilling og lager. Der er, som før omtalt, ved at blive opført nye bygninger til lakvareafdeling og lager, og at det er skredet frem i hurtigt tempo med byggeriet, vil kunne ses af ovenstående billede. Udvidelsen sker denne gang på virksomhedens område langs Aerolitvej mod "Mellemfortet" - Sprængstoffabrikken har for nogen tid siden sikret sig mere jord ved køb fra gdr. Johannes Christensen, Søbæksgården2
DDS


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad sept., side 4 (tæller 0222)
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad dec. 1964, side 3
Noter:
Problemer med at læse dato for avisartikler, mangler eller svær at læse på microfilm, derfor tællerskridt

Sidst opdateret 30. juni 2015
©Jyderup Realskole